Tilbered havtaskekæberne ved 55 grader i 30 min, og steg dem af på den ene side, på en meget varm pande med lidt olie. i 30sek.
Smør spidskålbladene på den ene side med et ordenligt lag muslingeemulsion, riv lidt limeskal over, rul hvert blad skråt sammen til en cylinder der er tyndest i den ene ende, og grill dem på en varm grillpande, til de er varme og brunede på den ene side
Bring 1½l vand i kog og hæld det i beholderen med rosen - og savoykål og smør, sammen med 20g salt, og rør godt rundt, for at varme kålen op
Varm sovsen op, og skum den med en stavblender
Læg en havtaskekæbe på hver tallerken, og læg et blad spidskål ved siden af
Fordel 5 savoykålstykker, 5 rosenkålblade, 3 stilke brøndkarse og 3 tallerkensmækkerblade ovenpå spidskålen
Sigt rosenkålasken og ærte - og citronverbenapulveret over spidskålen, og dryp lidt af citrontimianolien over. Slut af med lidt flagesalt
Servér, og hæld en skefuld af den skummende sovs over fisken ved bordet